logo_org

Kickoff

Dag 1 - Velkommen til Island

Du bliver modtaget i lufthavnen af Vilholdt rejser, som kører dig direkte til Den Blå Lagune. Her er det muligt at slappe af i den geotermiske varme kilde på dejlige 36 – 39 grader. Denne wellness oplevelse er helt unik, hvor du har mulighed for at nyde en iskold øl, vand eller et glas vin i fantastiske omgivelser. Derefter drager du videre til hovedstaden Reykjavik, hvor du bliver indkvarteret på dit hotel. Om aftenen er der mulighed for at spise på en af de mange kulinariske restauranter i Reykjavik. Hvis du stadig har energi også mulighed for, at udforske det berømte natteliv i hovedstaden. Det siges, at det er et af det vildeste i Norden.

rock
rock

By Diego Delso, CC BY-SA 4.0, Link

Dag 2 - Konference eller møder

Dagen starter med konferencer, møder og fagligfordybelse. Det er svært ikke at være kreativ og blive inspireret i Islands smukke omgivelser. Her er det muligt at drøfte visioner og lægge strategier for fremtiden sammen med dine kollegaer eller de nye samarbejdspartnere. Det er muligt at kombinere dagen med andre aktiviteter som f.eks. hvalsafari, grottetur eller en hyggelig gå tur gennem byen. Dagen slutter med et besøg på en af de mange gode restauranter i Reykjavik, som er kendte for deres høje standard.

Dag 3 - Den Gyldne Cirkel og Sydstranden

Efter en god morgenbuffet bliver du hentet på hotellet. Herefter kører vi sammen til Nationalparken Thingvellir, stedet hvor verdens første parlament blev grundlagt. Her kan du tydeligt se hvordan de to tektoniske plader mellem Nordamerika og Europa flytter sig fra hinanden. Dernæst kører vi videre til den berømte Geysir (Strokkur) og det smukke vandfald Gullfoss. Vi spiser frokost undervejs i typiske lokale Islandske omgivelser. Resten af dagen udforsker vi den Islandske sydstrand med de berømte seværdigheder Seljalandsfoss, Gljufrabui, Skogafoss, Solheimajokull og Den Sorte Strand. Om aftenen hygger vi I Reykjavik og nyder den sidste aften.

rock
rock

Dag 4 - Reykjavik

Afslapning indtil hjemrejse.

Reykjavik, Her er der rig mulighed for at opleve den islandske kultur, f.eks. Det islandske nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalstadir, Hallgrimskirkja, rådhuset, det nye operahus og midtbyen er også et besøg værd. Island har også to kæmpe store indkøbscenter og er kendt for at have alle mærkevarer. Der er hver dag mulighed for at nyde national svømmehallen Laugardalur. Overnatning i Reykjavik

Vilholdt Rejser - din Islandsspecialist

Island er vild, Island er smuk, Island er vildt smuk!