logo_org

Snæfellsnes-halvøen og Vestfjordene

Rundrejse 10. - 18. august 2020

9 dage og 8 nætter

Oplev et unikt Island med dansktalende guide

Fra 17.995,- kr.

Vilholdt Rejser tilbyder en afgang til unikke Snæfellsnes og Vestfjordene i 2020

Vestisland og Snæfellsnes-halvøen er blevet en meget eftertragtet destination i Island. Det forstår man, når man betragter dette vidunderlige landskab. Naturen her har alt, du drømmer om; farverigt bjerglandskab, billedskønne vandfald, enormt lavaområde, sorte strande, rødt sand, smukke landsbyer og rigt fugleliv. En unik naturperle og en sand drøm for enhver fotograf.

Ved bestilling oplyses fulde navne på rejsende, alder på rejsetidspunktet samt evt. tilkøb.

+ 45 61 71 52 06 | info@vilholdt.dk

Vilholdt on the Rocks | Vilholdt Rejser | Rejser til Island | Islandsrejser | Iceland travel | Iceland tour

Prisen inkluderer:

Fly t/r København/Billund - Keflavik med Icelandair

Alle skatter og afgifter inkl. bidrag til Rejsegarantifonden

23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage

Rundrejse som beskrevet med dansktalende guide

Transport og seværdigheder ifølge program

8 hotelovernatninger med morgenmad

5 middage undervejs

Foredrag Sturlu Reykir den Islandske hest

Ændringer i programmet kan forekomme.

Ikke inkluderet:

-

Frokoster

-

Afbestillings- og rejseforsikringer

Tilkøb:

-

-

Sup. tekst.

-

Den Blå Lagune er et udendørsbad, som blev dannet i 1976. Den får sit vand direkte fra geotermiske kilder, fra det nærliggende kraftværk. Her begyndte man at bade i det unikke blå vand og anvende Silika mudder, hvor særligt mennesker med psoriasis bemærkede en utrolig helbredende kraft. Den Blå Lagune har været innovativ i at udvikle forskellige spatjenester og produkter til gode for disse lidelser. I dag har den Blå Lagune fået en anerkendelse som en af verdens underværker. En uforglemmelig slutning på jeres rejse til Island.

Varighed med transport ca. 3 timer.

-

Imens de andre udforsker området på gården har du mulighed for en ridetur i den Islandske natur. Sturlureykir heste farm tilbyder islandske heste af førsteklasse. Både for øvede og begyndere.

Varighed ca. 1 time.

-

Sandwich og vand ved ankomst Keflavik 70,-

-

Efter en dejlig og smuk rundrejse i det vestlige Island tilbyder vi denne farvel-middag. Her har vi mulighed for at sige ordentligt farvel til hinanden og dele vores fantastiske oplevelser.

Nærmere oplysninger senere.

DAGSPROGRAM

Vis alle dage

Skjul alle dage

Afgang fra Billund kl. 22.35 med ankomst i Keflavik kl. 23.30.

Afgang København kl. 22.35 med ankomst i Keflavik kl. 23.50.

Alle angivne tider er lokale tider.

Du bliver modtaget af personale fra Vilholdt Rejser i Keflavik Lufthavn og kørt til overnatning på Hotel Viking Village.

Da du ankommer sent om aftenen, er det muligt at tilkøbe en sandwich og vand ved ankomst.

Hotellet ligger ca. 40 min. fra Keflavik Lufthavn.

Overnatning: Hotel Viking Village

Forplejning: Sandwich og vand ved ankomst (tilkøb)

Keflavik Lufthavn
Hotel Viking Village
Hotel Viking Village

Efter morgenmad på hotellet starter turen i Nationalpark Þingvellir - tingsletten, hvor det første parlament og demokrati i verden blev oprettet. Du får en guidet rundvisning i denne historiske park, som også er på UNESCO’s verdensarvliste. Oplev det imponerende og tydelige skel mellem den nordamerikanske og europæiske kontinentalplade.

Derefter kører vi over højlandet Uxahryggjavegur mod Hraunfossar, hvor vi ser de smukke vandfald Hraunfossar og Barnafoss. Vi besøger Reykholt, som er et af Islands mest bemærkelsesværdige, historiske steder. Her bosatte den berømte forfatter og historiker Snorri Sturluson sig.

Vi stopper ved Sturlureykir Hestefarm. Her er der rundvisning og foredrag om den islandske hest. Sturlureykir er desuden den første gård i Island, som blev varmet op fra en varm kilde beliggende i baghaven.

Sidst på turen besøger vi Deildartunguhver, som er den største varme kilde i Europa med ferskvand. Deildartunguhver varmer blandt andet huse op i hele oplandet i en radius på op til 70 km.

Overnatning: Hotel Borgarnes

Forplejning: Morgenmad og aftensmad

Seværdigheder: Nationalpark Thingvellir, Hraunfossar, Barnafoss, Sturlureykir Hestefarm, Deildartunguhver

Thingvellir
Hraunfossar
Hotel Borgarnes

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet.

Kl. 9.00 kører vi mod Snæfellsnes-halvøen, hvor du kan lade dig betage af fantastiske vulkanske klippeformationer i et af Islands ældste landskaber præget af stor diversitet. Vi besøger de største og vigtigste seværdigheder på denne halvø. Undervejs vil vi gå ture i den smukke natur og nyde udsigten over gletsjeren Snæfellsjökull, der er omspundet af mystik. Vi besøger det berømte fjeld Kirkjufell, inden vi kører til aftensmad og overnatning ved Grundarfjordur.

Overnatning: Hotel Kirkjufell

Forplejning: Morgenmad og aftensmad

Seværdigheder: Raudamelsølkeldan, Arnarstapi, Hellnar, Vatnshellir, Djúpalónssandur, Malarrif, Snæfellsjökull, Kirkjufell, Grundarfoss

Kirkjufell
Arnarstapi
Hotel Kirkjufell

Vi spiser morgenmad kl. 6.45 og begiver os afsted på dagens udflugt kl. 7.30.

Fra Stykkisholmur sejler vi over til Brjánslækur via Flatey. Nyd denne smukke sejltur over Breidarfjordur. Færgen sejler kl. 9.00, og vi ankommer i Brjánslækur kl. 12.30.

Når vi ankommer til Brjánslækur, kører vi til det største fuglefjeld i Europa, Látrabjarg. Dette fuglefjeld er hjemsted for utallige fugle, også den charmerende søpapegøje - Lundi på islandsk. Du kommer helt tæt på fjeldet, og mon ikke du får et lille sug i maven, når du kigger ned ad de 441 m stejle klippevægge? Et unikt sted og et storslået øjeblik venter, når vi besøger denne fantastiske fuglekoloni.

Vi kører videre til stranden Raudisandur, som strækker sig over 10 km. Denne strand er en sand naturperle. Rent sand og unik ro i spil med naturen. Glem alt andet for en stund - undtagen måske at få det perfekte billede af de stadigt skiftende nuancer af gult, orange og rødt.

Sidst på dagen kører vi til Patreksfjørdur - den største by i den sydlige del af Vestfjordene med en befolkning på omkring 660 indbyggere. Tidligt i det 20. århundrede var Patreksfjørdur en banebrydende styrke i Islands fiskeindustri.

Overnatning: Hotel West Patro

Forplejning: Morgenmad og aftensmad

Seværdigheder: Breidarfjordur, Látrabjarg, Raudisandur, Patreksfjørdur

Latrabjarg
Lundi
Hotel West Patro

Vi spiser morgenmad på hotellet, inden vi kører til Bildudal. Her besøger vi Monsterstranden, som er en hvid sandstrand med store, sorte sten. Myten fortæller, at monstre kom op fra havet og blev til sten. Vi kører over Dynjandisheidi (højlandet) med en unik udsigt over bjergene og landskabet. Vi stopper ved Dynjandifoss, som er et af det smukkeste vandfald i Island - hvis ikke det smukkeste. Vandfaldet har en sjælden, trekantet kaskade. Husk at forevige denne smukke naturoplevelse.

Vi kører over Dynjandisheidi (højlandet) med en unik udsigt over bjergene og landskabet. Vi stopper ved Dynjandifoss, som er et af det smukkeste vandfald i Island - hvis ikke det smukkeste. Vandfaldet har en sjælden, trekantet kaskade. Husk at forevige denne smukke naturoplevelse.

Vi kører videre over Hrafnseyraheidi til den charmerende, lille fiskerby Thingeyri. Derefter fortsætter vi til Flateyri og ser, hvordan de forebygger snelaviner. Vi fortæller alt om katastrofen, som ramte byen i 1995. Lavinen kostede omkring 20 personer livet, og 29 huse blev ødelagt. I år ramte en snelavine byen, hvor alle heldigvis overlevede pga. sikkerhedsværn mod laviner.

Vi slutter dagen med at køre til hovedstaden på Vestjordene, Isafjordur.

Overnatning: Hotel Isafjordur

Forplejning: Morgenmad og aftensmad

Seværdigheder: Bildudalur, Dynjandi, Thingeyri, Flateyri, Isafjordur

Dynjandi
Vestfjord
Hotel Isafjordur

Efter morgenmaden kan du tage med på udflugt til øen Vigur (tilkøb).

Der er altid noget charmerende ved små øer, og harmonien mellem tusinder af fugle og enestående natur er det hele værd. Tusinder af fugle holder til her - f.eks. arktisk terne, lundi, sort guillemot, ænder m.m. Vigur er et must på rejseplanen.

Efter en halv times bådtur fra Isafjordur bydes du velkommen af øens fem gæstfrie beboere. Oplev fornemmelsen af tiden, der står stille. Intet kan få blodtrykket til at stige her. Tag en afslappet gåtur rundt om øen med den perfekte mulighed for at se en overflod af fugle i deres naturlige miljø. Se også den eneste vindmølle i Island.

Forfriskninger serveres af familien på øen. Inden turen går tilbage til Isafjordur, kan du besøge det mindste postkontor i Europa og sende et kort eller to hjem. Resten af dagen kan du udforske Isafjordur på egen hånd.

De, der ikke vil på denne udflugt, kan bruge dagen på at udforske byen Isafjordur.

Aftensmad på egen hånd i Isafjordur.

Overnatning: Hotel Isafjordur

Forplejning: Morgenmad

Seværdigheder: Vigur, Isafjordur

Vigur
Isafjordur
Hotel Isafjordur

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet. Kl. 9.00 forlader vi Isafjordur.

Vi stopper ved Hvítanes og kigger på sæler, der ligger og hviler sig på stranden. Ved Ögurnes gør vi holdt og nyder en fantastisk udsigt over gletsjeren Drangajökull og kystområdet Strandir. Her er det ofte muligt at se hvaler ude i fjorden.

Vi fortsætter til Bjarnarfjordur og besøger den varme kilde Gvendarlaug, hvor du kan nyde en dejlig tur i vandet med den vestislandske natur som kulisse.

Sidst på dagen ankommer vi til Hafnarfjördur, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad på Hotel Viking Village.

Overnatning: Hotel Viking Village

Forplejning: Morgenmad og aftensmad

Seværdigheder: Hvítanes, Gvendarlaug, Holmavik, Budardalur, Borgarnes

Vestfjord
Strandir
hotel viking village

Efter morgenmad på hotellet bliver du kørt til Reykjavik.

I Reykjavik er der rig mulighed for at opleve den islandske kultur. Besøg f.eks. Islands Nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalstadir, Hallgrimskirkja, Reykjavik Rådhus eller Harpa - operahuset. Midtbyen er også i sig selv et besøg værd. Reykjavik har desuden to kæmpestore indkøbscentre, der er kendt for at have alle mærkevarer. Der er også mulighed for at besøge nationalsvømmehallen, Laugardalur.

Om aftenen er det muligt at tilkøbe og deltage i vores farvel-middag på en god restaurant i Reykjavik.

Overnatning: Hotel Viking Village

Forplejning: Morgenmad

Seværdigheder: Nationalmuseet, kunstmuseet Kjarvalstadir, Hallgrimskirkja, Rådhuset, Harpa, Høfdi, Den gamle havn, Bæjarins Bestu

Reykjavik
Reykjavik - Hallgrímskirkja
Reykjavik - Harpa

Det er nu tid at vende hjem til Danmark efter en uges eventyr i det vestlige Island.

Der er transfer til Keflavik Lufthavn kl. 13.30.

Afgang fra Keflavik mod Billund kl. 16.40. Ankomst Billund kl. 21.35.

Afgang fra Keflavik mod København kl. 18.55. Ankomst København kl. 23.55.

Alle angivne tider er lokale tider.

Keflavik lufthavn
Fly

Det siger vores kunder:

Vilholdt on the Rocks | Vilholdt Rejser | Rejser til Island | Islandsrejser | Iceland travel | Iceland tour
Panorama Island | Iceland

Vilholdt Rejser - din Islandsspecialist

Island er vild, Island er smuk, Island er vildt smuk!